Teaser 1: Armen

På mandag, den 14. november, udkommer horrorantologien Det sker igen på Forlaget KANDOR. Forlaget præsenterer bogen således:  
Racisme, kontrolmentalitet, fremmedgørelse, ringeagt af medmenneskelighed. Alle har haft gode vækstvilkår det sidste årti. Hvilken verden går vi i møde, hvis denne vækst får lov at fortsætte? Hvilken verden skal vores efterkommere vokse op i? Det er svært at spå om fremtiden, men med denne antologi gør elleve danske forfattere forsøget og giver deres bud på, hvilken verden vi går i møde.
Hvis den da ikke allerede er her.

Antologien indeholder 11 noveller fra spændende danske forfatternavne, som A. Silvestri, Thomas Strømsholt, Jonas Wilmann, Nikolaj Højberg, Gudrun Østergaard, Lise A. og Flemming Rasch.


Nedenfor er en lille teaser fra min novelle Armen, som også vil være at finde i bogen. En ganske grotesk sag om de problemer, der kan følge med når vi modtager lemmer og organer fra donorer, vi intet kender til...

###

Fremskridtene viste sig med nærmest uhyrlig hast. Hoffmeyer og de øvrige eksperter på Riget var særdeles overraskede over, hvor hurtigt nerveforbindelserne mellem mit eget og det fremmede væv groede sammen. Ikke mere end fem måneder efter indgrebet, havde jeg ved et par lejligheder kunnet bevæge et par af fingrene sporadisk. Det havde krævet en kraftanstrengelse, og havde mest mindet om et par flygtige spasmer, men alligevel.

Eksperterne var ellevilde af begejstring over resultatet, som de kaldte ’revolutionerende’. Jeg kan huske den dag et hold læger og sygeplejersker løsnede de makabre møtrikker, der var skruet ind i armen via metalskinnerne, og fjernede bandagerne. Jeg sad og iagttog armen, som man iagttager et komplekst maleri med et ukendt lag af fortolkningsmuligheder.
Denne blege legemsdel med den mørke behåring, blodårerne i hånden og det halvmåneformede modermærke på håndryggen. Dette lem, der nu var en inkarneret del af mig, men som alligevel virkede som et excentrisk vrangbillede. Denne arm, denne hånd havde rørt ved ting jeg ikke havde det mindste kendskab til; havde udført gode og dårlige handlinger, som jeg aldrig ville komme til at kende indholdet af.
Jeg følte, at ansvaret for denne donors synderegister var blevet lagt over på mine skuldre. Fyren var død, for helvede! Død og begravet. Det ændrede ikke min fornemmelse af dyb ængstelse, som jeg sad der i undersøgelsesrummet, der stank af desinfektionsmidler. Hvid død.