November går på hæld, men siden sidst er der tikket endnu en spændende nyhed ind.
Jeg er blevet optaget i Dansk Horror Selskab. En forening, hvis primære formål er at fremme og promovere horrorlitteraturen i Danmark. Foreningen har også stiftet en pris, Årets Danske Horrorudgivelse, der uddeles første gang på Krimimessen i Horsens i 2012.
Det er en ære at være kommet i selskab med så mange prominente danske horrornavne, deriblandt Steen Langstrup, Michael Kamp, Teddy Vork, A. Silvestri, Nikolaj Højberg, Jonas Wilmann, Hanna Lützen, Patrick Leis, Jacob Hedegaard Pedersen, Henrik Sandbeck Harksen, Helle Tietgen Tofft, Kenneth Bøgh Andersen, Thomas Winther, Mathias Clasen, Søren Henrik Jacobsen ... plus mange flere! Hold da op, det kan kun blive godt.
Jeg er meget spændt på hvordan foreningen udvikler sig, og under alle omstændigheder må man krydse fingre for at de gode vinde for dansk horror kommer til at blæse endnu kraftigere i fremtiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar