I det nyeste nummer af bladet Himmelskibet - Magasinet for Fantastik har jeg skrevet en nekrolog over den amerikanske horrorfilminstruktør Wes Craven, der desværre døde i august sidste år i en alder af 76. Craven er selvfølgelig mest kendt for filmen A Nightmare on Elm Street (1984) og dennes ikoniske drømmedæmon Freddy Krueger, der hjemsøger teenagernes mareridt i den amerikanske forstadsby Springwood.
Himmelskibet nr. 46 er på gaden! Yeehaah! |
Dette nummer af Himmelskibet er desuden kræs for Star Wars-fans. I anledning af den nye film Star Wars: Episode VII - The Force Awakens indeholder bladet et gigantisk Star Wars-tema, der kommer vidt omkring i det omfangsrige univers.
Diverse noveller, tegneserier og anmeldelser er også at finde i nummeret. Bl.a. har den altid velskrivende Mikkel Harris Carlsen bidraget med den fine novelle Middagsmørke. Jeg holder meget af Mikkel Harris Carlsens dystre og ofte drømmende fortællinger, og kan varmt anbefale hans to novellesamlinger Kakerlakmennesket (Forlaget Valeta, 2013) og Midnatsmuse (Forlaget Kandor, 2015). Denne forfatter er afgjort et af de store håb indenfor den danske formidling af weird tales.
Et farvel til Wes Craven forfattet af yours truly. |
Det var alt for nu.
Take care.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar