Årets sidste dag har ramt os alle.
På skrivefronten har det været et ganske godt år for mig, men en status over 2011 vender jeg tilbage til i et senere indlæg.
Her i december udgav H. Harksen Productions antologien Dystre Danmark 2, som jeg tidligere har omtalt her på bloggen. Et værk, der bl.a. indeholder min horrornovelle Røg.
Jeg nåede mit mål i denne måned, og fik skrevet følgende to nye noveller:
Vespertilerne (Novelle, Science Fiction/Horror, 5900 ord)
Zyborg (Novelle, Science Fiction, 6200 ord)
Til sidst kan jeg kun sige, at jeg håber, 2012 bliver et godt skriveår. Jeg har om ikke andet nok idéer, skitser og skæve tanker til nye projekter.
Godt nytår!
lørdag, december 31, 2011
lørdag, december 17, 2011
Teaser 2: Røg
Julemåneden og ikke mindst julehandelen bliver velsignet med et brag af en horrorantologi, når H. Harksen Productions på tirsdag, den 20. december, udgiver Dystre Danmark 2 - Nye gysernoveller.
HVAD LURER UNDER OVERFLADEN?
Udkantsdanmark. Provinsen. Storbyen. Overalt i Danmark lurer mørket under den pæne overflade. Det satte liv. Familielivets idyl gemmer på dystre hemmeligheder: I hjemmets trygge favn, en tur i cirkus eller et brændende ønske om at få barn. Mordgåder. Ensomhed. Sex. Eksistenser i tilværelsens skygge. Vi kender det alle. Man skal bare se efter - lige under overfladen ... Dystre Danmark 2 er en samling spændende, foruroligende noveller skrevet af danske forfattere. Alle med en mørk historie fra hverdagens skygger.
Antologien indeholder 14 makabre historier skrevet af nogle af de bedste danske horrorforfattere, bl.a. Patrick Leis, Jonas Wilmann, A. Silvestri, Lars Ahn Pedersen, Sandra Schwartz, Freddy E. Silva samt redaktøren og forlæggeren selv, Henrik Sandbeck Harksen.
Nedenunder er der en lille teaser for mit bidrag til Dystre Danmark 2. Novellen Røg er en ganske grum sag, der tager en af menneskets laster under kærlig behandling.
Her er forlagets præsentation af bogen: HVAD LURER UNDER OVERFLADEN?

# # #
Med tankerne kredsende om hvorfor han var blevet ringet op og indkaldt til dette ”møde”, eller hvad det nu end var, gik han op mod huset, der tronede imellem dets nålebesatte undersåtter. Hvor havde vedkommende, der havde ringet til ham, i det hele taget fået hans mobilnummer fra? Han anede det ikke. I og med at han ikke ejede en fastnettelefon, og hverken var registreret i telefonbogen eller online, var det en lille, underfundig gåde. De tre trin op til verandaen virkede lange og høje; han standsede, trak det sidste hiv ud af cigaretten; røgen prikkende dybt i lungerne, og smed filteret på verandaens blanke træplanker.
Lyden af tre hårde slag på den massive hoveddør med en knyttet hånd tilkendegav hans ankomst. Der var ingen dørklokke. En ovalrund rude var monteret i døren, som et lurende øje. Der var stille; de eneste lyde var lidt puslen i et buskads bag ham og et par skræppende fugle. Rigelen i låsen gled hørligt til side med et klik, og døren blev langsomt åbnet. En lav, bredskuldret mand med sydamerikansk udseende, måske puertoricansk eller venezuelansk, kom til syne i døråbningen. Mandens teint var mørk, hvilket fik hans ansigtshud til at minde om glinsende læder. Han var sorthåret, havde et velplejet, trimmet skæg og hårde øjne. Sydamerikanerens blik var nøgternt, køligt iagttagende og let kynisk mistroisk, imens hans kæbemuskler skiftevis spændtes og slappedes, som han stod der i døren. Den lille muskuløse mand åbnede munden for at tale og afslørede en manglende fortand.
”Michael Løvgård?” brummede han.
”Ja, det er mig.”
Sydamerikaneren trådte til side.
”Kom indenfor,” sagde han og smilede lumsk. Den dårlige fornemmelse af hele situationen var for alvor begyndt at træde i karakter, da Michael trådte ind på det persiske tæppe i den luksuriøse entré. En sødlig aroma af cigarrøg hang i luften.
Etiketter:
A. Silvestri,
Antologi,
Freddy E. Silva,
H. Harksen Productions,
Henrik Sandbeck Harksen,
Jonas Wilmann,
Lars Ahn Pedersen,
Noveller,
Patrick Leis,
Sandra Schwartz,
Teaser,
Udgivelser
torsdag, december 01, 2011
Nyt i november
November er kommet og gået; december er begyndt med alt hvad det indebærer.
November har været ganske begivenhedsrig med optagelse i Dansk Horror Selskab, udgivelse af antologien Det sker igen (jeg medvirker med novellen Armen) samt udgivelse af en booklet, der indeholder min novelle Hotline i forbindelse med Metro-Litteratur. Derudover blev jeg udråbt som vinder af Forlaget DarkLights' socialrealisme-novellekonkurrence med temaet 'land og by'.

Grundet min geografiske placering i det mørke Jylland, havde jeg desværre ikke mulighed for at deltage i nogle af de attraktive litteraturevents, som København bød på i løbet af november, deriblandt BogForum, Fantasticon samt reception for A. Silvestris zombieepos Pandaemonium. Tough luck...
Efter et par sløje måneder på produktionsfronten, droppede der i november hele tre nye ting ud af mit tastatur:
Perceptionens døre, kapitel 10: Vortex (Kapitel til føljetonroman, Science Fiction, 3000 ord)
Ambulance (Novelle, Realisme/Fantastik, 1600 ord)
Det handler om eliminering (Novelle, Science Fiction, 5700 ord)
Perceptionens døre, kapitel 10: Vortex er et kapitel til Science Fiction Cirklens føljetonroman med skiftende forfattere, der redigeres af Carl-Eddy Skovgaard og bliver publiceret løbende i foreningens blad Novum. Blandt de tidligere kapitlers forfattere findes blandt andre Flemming R.P. Rasch, A. Silvestri, Brian P. Ørnbøl, Lise Andreasen og Lonni Krause.
Ambulance er en genrebastard imellem realisme og den fantastiske fortælling. Fortællingen kredser om at Døden måske ikke er så grel en fætter, som Han ofte fremstilles som. Men det at være Døden forpligter. Trods alt...
Det handler om eliminering foregår lillejuleaften år 2068. På den lokale bar sidder Hilmer og er på ingen måde i julestemning. Han er ensom, fordrukken og dybt forgældet. En fremmed træder ind på baren, og henvender sig til Hilmer. Den fremmede fortæller, at Hilmer er årets udtrukne borger i en speciel konkurrence. Der er bare én ting Hilmer skal gøre for at sikre sin fremtid, og så vil alle problemer være løst. Vil de ikke?
Det var alt for nu. Julemåneden er igang, og her vil jeg bl.a. koncentere mig om årets sidste to novellekonkurrencer.
Etiketter:
A. Silvestri,
Antologi,
Dansk Horror Selskab,
Forlaget DarkLights,
Novellekonkurrence,
Noveller,
November 2011,
Nyheder,
Science Fiction Cirklen,
Skriftlig produktion
Abonner på:
Opslag (Atom)